Vi forbinder ofte teknologi med computere, den nye iphone, det fede musikanlæg, der giver en fantastisk lyd – det er de ting, vi ser for os, når samtaleemnet ender på teknologi. Men teknologi er meget mere end det. Når vi taler om teknologi, er der også tale om processer, der er med til at skabe nye ting – og i dette tilfælde et pileanlæg.
Pileanlæg giver dig en grønnere hverdag
Hvad har et pileanlæg med teknologi at gøre? Det hele hænger sammen, da pileanlægget er bygget op via bestemte ting og dermed bidrager til en process, der skaber noget. Det skaber måske ikke noget, som du fysisk kan se og holde. Men derimod skaber det, 100% udledningsfrit og miljøvenligt, et anlæg, der optager al vand, næringsstoffer og tungmetaller, så det ikke ender op i naturen. Det er da en fantastisk process!
Hvordan fungerer pileanlægget?
Første skridt er selvfølgelig plantning af pileanlægget og efterfølgende skal der sørges for, at spildevandet fra dit hjem bliver koblet til pileanlægget. Når det er gjort, så går magien i gang. Første skridt i processen er knivbrønden. Vandet ender først i knivbrønden. Her er der også en knivpumpe, som har samme formål som en blender. Den blender det hele godt og grundigt, så alt bliver til mikro stykker. Pumpen sender så alt spildevandet/slammet videre til pileanlægget.
For enden, inden det kommer pileanlægget, er der en fordelerslange. Den har til funktion at fordele spildevandet i dit pileanlæg, så det forbliver ligeligt. Endnu en fordel med et pileanlæg er, at læberne på slangen, der fordeler spildevandet, bevæger sig og de forhindrer dermed, at det stopper til og du vil ikke få brug for en spule slangen igennem på noget tidspunkt.
I forbindelse med pileanlægget er der bygget en bioreaktor. Den består af halmballer, som har et metalnet omkring sig. Det gør, at mikroorganismerne derfra nedbryder spildevandet, der er kommet ud. Rødderne fra pileanlægget optager blandt andet vand, næringsstoffer og tungmetaller. Det skyldes også ilten fra pileanlægget, at det er muligt at nedbryde spildevandet i bioreaktoren.
Teknologi kommer altså i mange former og dette er ikke det klassiske eksempel på teknologi, som vi kender det i vores hverdag. Men ikke desto mindre er det teknologi og det er skyld i, at en process er blevet udviklet således, at det fremmer et grønnere Danmark.